En virus til Danmarks land

Melodi: Mariehønen evigglad 

Vi savner jer hver eneste dag
Vi håber at vi snart skal ha’
Et gensyn med jer skønne Børn
Vi alle her har taget vor tørn.

En virus kom til Danmarks land
og hverken børn, ja alle mand
Må samles i en kæmpe flok
Vi siger nu Corona STOP

Når vi skal ses igen om snart
Så kunne det vær’ mægtigt rart
Hvis alle her som kom her hen
Ku’ give alle børn et klem. 

Skrevet af Heidi Baslund marts 2020. 

Familielege

Levende Legekultur styrker legekulturen i hele Danmark – også hjemme i stuen eller udenfor på græsplænen!
Siden bliver løbende opdateret med inspiration til alverdens lege og gode ideer til, hvordan det kan blive rigtig sjovt at lege sammen som familie.

Husk, at det vigtigste er at have det sjovt sammen! Så længe det er sjovt, er legen lige som den skal være. Legene er jeres egne – I bestemmer selv reglerne.

God fornøjelse 🙂

Hvorfor må jeg ikke lege, som jeg plejer?

Som barn kan det være svært at forstå, hvorfor man i denne tid hverken må gå i skole eller fritidsordning, og hvorfor man ikke bare kan lege med sine venner, som man plejer.

Sundhedsstyrelsen har lavet en lille film, der med tegninger og et barns stemme forklarer, hvordan vi kan indrette vores hverdag, så den stadig indeholder leg og sjov for de mindste.

De håber, den kan hjælpe med at starte en god samtale mellem jer, så dit barn bedre kan forstå de nye retningslinjer for legeaftaler, og at reglerne heldigvis kun er midlertidige 🙂

Børnehavernes app-katalog

Det er i alles interesse, at vores dagligdag kører som smurt. Apps kommer og går og der er mange – så hvilke kan bruges sammen med vores børn?

Med den her hjemmeside skal det gerne være nemt, hurtigt og tilgængeligt. 

Idéen er, at du går på jagt på hjemmesiden, Så skriver du de ønskede apps i kontaktformularen og vupti, så har du bestilt nye appss. 

Håbet er, at i alle vil tage godt imod initiativet og at i vil komme til at bruge det.

Der vil løbende komme apps med beskrivelser og idéer til brugen.

Besøg siden – Klik her!